Septum and skinstruggles: Firstworldproblems!

So yeah, I finally got the long-wanted septum.
I think it looks great! :D Only problem is, it's slighty to the right, which is a darn bad thing for such a precise piercing. I contacted the piercingstudio (Copenhagen Body Extremes - greatly recommended!) and fortunately they offered to make it right again - free of charge (: It's a long way to travel for just the alteration of a piercing (it's on the other side of my country from where I live *expensive sigh*) but I think I can make an adventure out of it, visit some family, old friends etc.

Also, the period of me expecting myself to be allergic to make up is thank heavens over. It's milk! Or at least, that's what I think. It's really annoying, this sudden allergy I've gotten. I swear, the past day (were I haven't worn much make up and haven't eaten/drunken any milk, I've ended up looking like a leper in the face. Whoa.
I feel so ugly T.T And it's annoying that my mood depends so much on how I look.
I didn't think so until this process of first avoiding make up and then swelling up like a red popcorn in the microwave has made me realize that I'm extremely superficial.
Shit, man

Lactose-free hugs from me!

Himlen falder

Håbløshed.

Det er på en måde noget der igen og igen jager mig, eller så at sige mere er evigt tilstede, tavst og overvågende.
Det gælder alting.
Misforstå mig ikke; verden er et uendeligt smukt sted, men kun uden menneskets tilstedeværelse - eller mere det mørke i mennesket. Jeg elsker menneskeheden som helhed, men har kun foragt og fortvivlelse tilovers for det, individer kan forvandle hverandre til.
De siger at det er menneskelig natur, men jeg bliver igen og igen overrasket - negativt - over hvor dyrisk en person, der betragter sig selv som dannet og civiliseret, kan opføre sig. Her snakker jeg ikke om i de instinktive handlinger, kødets bedrageriske lyster, som til de fleste grænser er tilgivelige og næsten forventede - nej, jeg tænker på den omgang med andre mennesker vi har - de påduttede sociale koder, den selvfølgelige nedgørelse af svagere individer til egen vindings skyld på bekostning af fællesskabet.
Jeg siger dig, der findes ingen bedre isbryder end at finde fælles ting ved en anden person man ikke bryder sig om.
Jeg vil tage min udtalelse om det dyriske i det i mig igen - det er ikke naturligt, det er ikke menneskeligt - det er dæmonisk. Jeg kan ikke med god samvittighed opføre mig på førnævnte præmisser, og samtidig anse mig selv for et godt menneske.
Dog, tro nu ikke at jeg er en ren engel - langt fra. Disse ting er jeg jo kun opmærksom på, fordi jeg selv har aktivt deltaget i fremelskelsen af sådan en ungdomskultur - hvis man da kan kalde det sådan et uskyldigt ord.

Det er ofte at jeg tager mig selv i at være dette menneske jeg selv afskyr så dybt. Denne djævel i os alle, der bryder frem lige meget hvor inderligt vi prøver at skjule den.

Ingen kan være uden fordomme.
Ingen kan være uden bespottelse.
Ingen kan være uden skadefryd.

Det er menneskets dæmoniske natur, og jeg ser det alt for tydeligt i mig selv og i de mennesker jeg elsker

Jeg er følelsesløst og smertefuldt tilstede.

Beauty and chaos: a manifestation

...

”Jeg tror at hun vel bragte en slags lykke ind i min tilværelse. Jeg elsker hende på en måde, fordi jeg ved at hun udfylder et tomrum som jeg ikke selv rigtig kan gøre noget ved. Du ved, så man ikke længere skal bekymre sig om hvem der venter på én når man kommer hjem, hvem man kan stole på vil høre på en beklage sig over verdens elendighed og skrøbelighed. Jeg tror på sin hvis at hun har det lidt på samme måde – smerten er det, der holder os sammen.”